fra d. 17 september til 29 oktober udstiller Katrine Wettstein et bredt udsnit af sine værker hos Hvidovre Kunst.
Udstillingen finder sted på: Hvidovre bibliotek/Medborgerhus/Kometen, Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre.
Det bliver en blanding af Katrines malerier, skulpturer og tegninger, der giver et indblik af hendes arbejde.
Udstillingen har fernisering den 17. september på Hovedbiblioteket og kan ses frem til 31. oktober.
Kunstforeningen afholder fernisering onsdag den 17. september 2025 kl. 19.00 på Hvidovre Hovedbibliotek, og både foreningens medlemmer og andre interesserede er velkomne.
Du kan læse mere på hvodovreKunst hjemmeside og facebook.
Ideen til dette relief i stentøj – ud fra sagn opstod efter et besøg, sammen med underviser Najaaraq Mathiassen, Cand.mag. i eskimologi, af Nord Atlantisk Linje på Helsinge Gymnasium.
Katrine har en baggrund inde for folkloristik, med specielt fokus på fortælling. Denne viden bruger hun i det meste af hendes arbejde, både inde for maleri og hendes keramiske værker.
Fra skitse til relief
Ofte er den første skitse til en ny idé meget rå. Det handler mest om at gengive en bevægelse og en grundform.
skitse til stentøjsrelief efter sagn
Katrines idé er, at lige som sagn vandrer, transformeres og ændrer sig efter omgivelserne, således vil hun kombinere sagn om:
Selkien, kvinden med sælskind fra Færøerne ( Irland og Skotland)
Huldre/ Alfer/Elver, en smuk kvinde med hul i ryggen fra Island (Norge)
i et relief i stentøj, og skabe en ny sammenflettet fortælling, hvor de alle tre indgår.
Alle er de dragende smukke kvinder, lokkende, vilde og ikke helt til at tæmme og der er fortalt mange historier om dem. Vi som mennesker identificerer os med personerne i sagn. Sagn bruges til at forklare det uforklarlige og specielt, hvor naturen er voldsom, giver sagn mennesket mulighed for at leve med og lindre nød og tab.
Ud fra disse tre sagnkvinder, har Katrine skabt et flerfarvet relief i stentøj, hvor fragmenter af naturen, dyrene og kvinderne selv flettes ind i hinanden, for at skabe en ny helhed, en ny fortælling, et nyt sagn, et springbredt for den moderne fortælling om en fælles nordatlantisk identitet.
Der er altid en risiko, når leret skal brændes. Derfor må Katrine genskabe ansigtet på relieffet. I same omgang bliver propertionerne justeret, så ansigtet bliver en smule mindre.
nyt ansigt
Og så endelige, mange måneder efter den rå skitse blev tegnet , er relieffet af Selkie/Sedna/Hudre kvinden, med alt hendes pragt, natur og dyrelig omkring sig endeligt færdigt. Nu mangler hun bare det helt rigtige sted at at hænge. Måske har du et forslag 🙂
Så fik vi atter en af disse skønne fællesopgaver ind. Et relief i stentøj af en havfrue, som portræt af fruen i huset.
I mit værksted ligger min Ophelia, et relief i stentøj.
Stentøjsrelief af Katrine Wettstein
En sommerdag kommer en modig kunde ind af døren, der gerne ville have lavet et portræt af sin frue, men som havfrue til deres nye hus- der dog lige skal males.
Tiden går og det bliver vinter, men heldigvis er projektet ikke glem. Vi laver modeller og prøver, og bliver enige om udtrykket for deres kommende relief. Så går arbejdet igang.
Fra Ophelia udvikler dette fine havfrue relief sig:
Da det så endelig bliver forår og frostfrit, kan Ovnsætter og fliselægger Richard Wettstein endelig komme til at montere det fine havfrue relief.
Det fantastiske ved at arbejde side om side, at vi under processen tilpasser arbejdet til hinandens ønsker. Således forbereder Katrine bagsiden af relieffet til senere montering, og prøver at lægger en plan over, i hvilken rækkefølge havfruen skal monteres i.
Richard må til gengæld tage Katrine med på stilladset, da hun naturligvis har tusinde meninger om, hvorledes kunstværket skal sættes op i forhold til sine nye omgivelse.
Ovnsætter og fliselægger Richard og kunstner Katrine Wettstein takker mange gange for denne fine opgaver, og vi glæder os, til den næste modige kunde kommer ind af døren i vores fælles værkssted N!CHEN i Stengade 31f, 3000 Helsingør.
Relief har altid været en stor passion for Katrine Wettstein. Nu laver hun dem også i glaseret stentøj.
Temaet, i denne omgang, har været startede med blomster, inspireret at art nouveau, jugendstil, art decor, kært barn har mange navne.
stentøjsrelief af høstanemone
Gennem længere tids eksperimentering med glasur og form, er disse små enkeltstykker på opstået. Det er alle unika, lavet i stentøj.
stentøjsrelief af erantis og vintergækker
Et stentøjsrelief, som dette af blærekirsebær, har Richard Wettstein nænsomt samlet med epoxy. Relieffet er lige til at hænge op, både inde og udendørs.
Blærekirsebær relief i stentøj
Nu har sagn og fortællinger også altid betydet meget for Katrine. Så hvorfor ikke også skabe stentøjsrelieffer af mystiske væsener og gudinder. Således har havets moder Sedna, også kendt som Sassuma Arnaa, også fået sin fortælling sat i form.
Nåpr vi nu befinder os i Danmark, må Katrine naturligvis også udvikle en lille havfrue. Den har allerede fået et nyt lig, da der er forarbejdet til et relief på bestilling.
Hvis du har lyst til at se nærmere på disse fine små relieffer, er de at finde i vores værkstedsforretning N!CHEN, i Stengade 31 f, 3000 Helsingør. Vi glæder os til at se dig og fortælle mere.
Et samarbejde mellem Milltree-Watches og Katrine Wettstein
En Regnvejrsdag kom urmager Johan Kvarneberg, ind i vores værksted og spurgte Katrine, ” hvor småt kan du male- kan du håndmale en urskive ?” Nettop på dette tidspunkt var Katrine Wettstein igang med et vægmaleri i Horserød Statsfængsel, så denne udfordring kunne Katrine ikke modstå. Et nyt samarbejde havde set dagens lys, og Katrine skulle prøve noget nyt, håndmalede urskiver.
Johan har arbejdet som urmager i mere end 14 år. Johan har samlet de fineste ure, så hvorfor ikke udstyre disse smukke ure med håndmalede urskiver. Johan har tidligere samarbejdet med forskellige kunstnere, og nu står Katrine altså for skud. For at se, om samarbejdet fungerer, har Katrine håndmalet to urskiver, som Johan på smukkeste vis har samlet.
Herfra er det op til dig og din fantasi, hvordan dit næste ur skal se ud. Du kan vælge alt fra motiv på urskiven, læderremmen, urkassen, indgravering og meget mere. Alle ure bliver håndgraveret med kunstnerens navn og eventuelt urets navn, før det leveres.
Vi glæder os til en ny udfordring.
Håndmalede urskiver, birkeskov af Katrine Wettstein, urmager og fotograf Johan Kvarneberg
Håndmalede urskiver, cubansk bil, af Katrine Wettstein, urmager og fotograf, Johan Kvarneberg
Ovnsætter og fliselægger Richard Wettstein. Kunstner Katrine Wettstein