Der har været lidt stille fra min side i et stykke tid, da jeg har haft travlt med et nyt projekt -stjernetegn.

Som altid, alt det jeg siger, at jeg aldrig vil lave ender jeg med at lave, men først, når jeg finder min egen vej dertil. Denne gang er det stjernetegn.

det androgyne, køn og identitet et temaer, der er oppe i debatten for tiden, og selv jeg, i min lille hule bliver påvirket, så jeg har kastet mig ud i at skabe stjernetegn, der præsentere alle aldre, køn, etnicitet og element.

Det har været en spændende rejse, og nu har jeg de 12 stjernetegn klar til udstilling.

Ideen er, at du ud fra mine 12 små skulpturer sammensætter lige det udtryk, som ønsker dig. De fine små stentøjsskulpturer er lige nu udstillet i vores vindue i N!CHEN, Stengade 31 f, Helsingør. Du fortæller mig, hvordan du kunne tænke dig det personlige stjernetegn, og så skaber jeg det ud fra din fortælling.

Startprisen er 3000 kr. Jeg glæder mig til at se dig. se også https://wettstein.dk/katrine-wettstein-kunstner/keramik/

[Show slideshow]

Da den første coronanedlukning ramte Danmark, besluttede jeg mig for at lave noget vildt og stort. En lysskulptur i ler med fiberlys.

Jeg holder meget af det store træ i filmen Avatar, og har har altid haft en svaghed for 80 ´er fiberlamper. Så hvad nu, hvis jeg taget 100 kg ler og begynder nedefra.

Nu er jeg så heldig at dele værksted med min søde mand Richard Wettstein, der ud over at bygge fantastiske ovne og lægge fliser, altid er en trofast følgesvend i mine mange kunstneriske eksperimenter.

Og så kommer den ægteskablige udfordring. Dem der kender mig, ved, at jeg ikke er det mest tålmodige menneske. Men når jeg nu skal bruge Richards ekspertise til at samle min lysskulptur i ler med fiberlys, det, der med tiden har fået tilnavnet “fugleskræmslet”, så er der ikke andet for end at vente, til han får et huld i kalenderen.

Tiden går, sommeren kommer og landet lukker op igen. Vi får travlt med de sædvanlige gøremål, og mit projekt går i sommerdvale.

Den næste vinter bringer os endnu en nedlukning. Og jeg får endeligt bestilt flere fiberlys til træet. Så er der ingen vej tilbage.

Richard har i mellemtiden støbt den den fineste fod, så lysskulpturen er på hjul. En god ting, når det skal være mobilt i det lille værksted.

Jeg har ført over 300 fibertråde igennem fingerspidserne af min lysskulptur, med tråd, ståltråd, sugerør, hvin og skrig og mange skældsord. Nu begynder Richard at samle lysskulpturen med epoxy, trin for trin, mens jeg tripper utålmodig bag ham.

Og så endeligt, mere end to år efter den første ler blev sat på pladen. Står mit træ, min lysskulptur foran mig. Nu skal jeg bare finde et passende navn. Mon du har et ?

På søndag d. 22 maj åbner Skovshoved havn officielt sin nye havneudvidelse.

I den anledning fik Richard og jeg en fin dekorationsopgave.

Hjemme på værkstedet havde jeg travlt med at modellere arkitektens og havnefodens ønsker.

Og så kom dagene op til åbningen. Som altid i så store projekter er der rasende travlt op til deadline.   

Heldigvis var vejet med os, så mellem vinkelsliber, beton kanoner,  nysgerrige havnebrugere, havnepersonale, bænkeopsætning, gartnere og hunde fandt vi rum til at sætte fiskene op.

Så hvis du vil se det fine resultat, er den officielle åbning på søndag kl 14 i Skovshoved havn.

Rygterne siger, at kronprinsen skal indvie havnen.