Brændestak

Træ, forbrænding og optænding

Hvordan får du mest ud af din ovn?

Hvordan fungerer en forbrænding i en brændeovn?

I Princippet drejer det hele sig om fysik. Det starter med energi- eller også kaldet brændværdi af tørt brænde. Tørt brænde indeholder ikke mere end 15% fugt. Uanset om vi taler om løvtræ eller gran, er brændværdien af 1 kg træmasse altid den samme.

Løvtræ er som regel dobbelt så tungt som grantræ, fylder altså mindre, når det skal stables. Til gengæld er kløvet grantræ tørt efter et års lagring i vind og sol, mens det tager 2  år for at få løvtræ tørt.

 

Om grantræ eller løvtræ er bedst at fyrre med afhænger af ovnen, eller mere korrekt udformningen og størrelsen af brandkammeret.

Når vi lægger brænde i ovnen og tænder bålet, omdannes den lagrede kulstof i træfibrene til gas. Ved den rigtige temperatur begynder gasserne at brænde og frigiver varme. Når denne proces er ved at være afsluttet, er der tilbage. Gløder er ikke andet end kulstofskelettet, som langsomt falder sammen.

 

Når kulstofskelettet også er faldet sammen, er der kun aske tilbage, som indeholder de mineraler, som træet har opsuget sammen med vandet i sin vokseperiode.

Så meget om teorien – men nu bliver det rigtigt spændende.

En del af varmen er “brandkammervarmen” af ovnen, altså den umiddelbare varmestråling i ”epicentret” af energiudvindingen. En meget stor del af energien er i de op til 900 graders varme røggasser, som kommer ud umiddelbart efter brændkammeret.

Det er altså meget nærliggende også at udnytte denne energi bedst muligt!

 

Desværre er mange ovne konstrueret på en måde der ikke udnytter denne energi tilstrækkeligt. Dette kan mærkes på regningen for brænde og det er heller ikke specielt miljøvenligt. – Selvom man siger, at forbrænding af træ er Co2 neutral.

Mange, som investerer i en tidssvarende og rigtigt dimensioneret ovn, bliver overraskede over, at deres brændeforbrug tit mere end halveres.

 

Principielt kan man udnytte energien af disse 900 graders varme røggasser på 3 måder:

Man kan eksempelvis sætte metalrør eller metalrøgkanaler efter brændkammeret. Røggasserne afkøles på vejen hen til skorstenen. Den på jernoverfladen forbipasserende luft opvarmes og udnyttes som konvektionsvarme.

En anden mulighed er, at føre røggasserne igennem murede røgkanaler. Murede overflader afgiver varmen langsomt og som strålingsvarme. Her er der tale om den klassiske kakkelovn.

En tredje mulighed er, at forsyne ildstedet med en kedel, så man kan overføre en del af energien til buffertanken.

Disse 3 systemer kan kombineres på forskellige måder og skaber herved mulighed for at bygge et opvarmningssystem som passer til den enkeltes behov.

 

 

Ovnsætter og fliselægger Richard Wettstein. Kunstner Katrine Wettstein

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk