Røg er tabt energi

Røg er tabt energi – Tænk miljøvenligt

Den rigtige optænding øger virkningsgraden og er godt for miljøet. For at undgå røg ved afbrænding af træ, skal man være opmærksom på, hvad man putter i sin ovn og hvordan man futter det af. Man skal lære sin ovn at kende og behandle den ordentlig.  Så er der ingen sure miner fra naboerne og risikoen for skorstensbrand, løbesod, unødvendig miljøbelastning og andre grimme overraskelser er ude af billedet.

Først og fremmest: En ovn er IKKE EN SKRALDSPAND!!

Gift i ovnen = gift i haven

 

Procesenergien er også et emne, hvis muligt, så brug lokale leverandøder for at undgå lange transportveje. Har man nok lagerplads derhjemme er det en god ide at være 1 til 2 år forud med sin brændestak. Så behøver man ikke at købe ovntørret brænde.

Har man ikke plads nok derhjemme til de næste par års forbrug er det selfølgelig også helt ok at købe ovntørret brænde.

Brænd kun rent, ubehandlet og tørt træ i ovnen. Har man ikke en fugtmåler og er ikke sikker på, om træet er tørt, kan man alligevel nemt finde ud af det:

Spyt på den ene ende af brændeknuden og pust i den tørre ende. Kommer der bobler på spytsiden mens du puster, er træet tørt. Træsaften er ude og derfor kan man puste igennem træet, bruger man sæbevand til dette lille eksperiment, er det oven i købet ret underholdende.

Åben for forbrændingsluftspjældet, og lad være med at kvæle ilden! Uden ilt – ingen god forbrænding. I værste tilfælde kan legen med at kvæle ilden også være livsfarlig!

Er der sørget for forbrændingsluft og tørt træ er båret ind, lægger man de største stykker brænde i bunden af brændkammeret, tænder op i toppen, lige som det er vist i fotoserien lidt længere oppe på denne side. “Top down optænding” gør, at røgudviklingen i startfasen minimeres. Udover det sparer man faktisk en hel del brændsel. Op til 10% kan spares på denne måde, da den røg, som ellers ryger ud af skorstenen bliver brændt af.

Når forbrændingen er afsluttet

Når der kun er gløder tilbage er der ikke længere behov for luft og forbrændingslufttilførsel lukkes. Hvis ikke man lukker for førbrændingslufttilførsel, trækker skorstenen varmen fra det opvarmede rum og den varme ovn ud til fuglene.

Gamle ovne har også et håndbetjent spjæld til trækregulering umiddelbart før skorstenen. Dette spjlæd lukkes også, når træet er brændt helt ned.
Afhængig af ovntype, lukker man dette spjæld dog først lidt senere, så man ikke risikerer at få kulilte i rummet.

Som tidligere nævnt, er det ikke træet der brænder men en gasblanding, som tænder ved den rette temperatur. For at visualisere dette ved diverse foredrag om brændefyring plejer jeg at smide noget sagsmuld i en flaske eller en blikdåse, opvarmer indholdet og sætter ild til røgen der kommer ud af åbningen i toppen. Folk bliver så altid imponeret over, at alt røg antændes og gasflammen brænder lystig uden at ryge eller lugte 😉

Har du spørgsmål til træforbrænding spørg, og jeg gør mit bedste for at hjælpe dig videre.

Ovnsætter og fliselægger Richard Wettstein. Kunstner Katrine Wettstein

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk