udsnit af relief

Relief i stentøj ud fra sagn om Selkie, Sedna og Huldre

Ideen til dette relief i stentøj – ud fra sagn opstod efter et besøg, sammen med underviser Najaaraq Mathiassen, Cand.mag. i eskimologi, af Nord Atlantisk Linje på Helsinge Gymnasium.

Katrine har en baggrund inde for folkloristik, med specielt fokus på fortælling. Denne viden bruger hun i det meste af hendes arbejde, både inde for maleri og hendes keramiske værker.

Fra skitse til relief

Ofte er den første skitse til en ny idé meget rå. Det handler mest om at gengive en bevægelse og en grundform.

skitse
skitse til stentøjsrelief efter sagn

Katrines idé er, at lige som sagn vandre, transformeres og ændre sig efter omgivelserne, således vil hun kombinerer sagn om:

Selkien, kvinden med sælskind fra Færøerne ( Irland og Skotland)

Sedna /havets moder, Sassuma Arnaa, fra Gønland.

Huldre/ Alfer/Elver, en smuk kvinde med hul i ryggen fra Island (Norge)

i et relief i stentøj, og skabe en ny sammenflettet fortælling, hvor de alle tre indgår.

Alle er de dragende smukke kvinder, lokkende, vilde og ikke helt til at tæmme og der er fortalt mange historier om dem. Vi som mennesker identificere os med personerne i sagn. Sagn bruges til at forklare det uforklarlige og specielt, hvor naturen er voldsom, giver sagn mennesket mulighed for at leve med og lindre nød og tab.

Ud fra disse tre sagnkvinder, har Katrine skabt et flerfarvet relief i stentøj, hvor fragmenter af naturen, dyrene og kvinderne selv flettes ind i hinanden, for at skabe en ny helhed, en ny fortælling, et nyt sagn, et springbredt for den moderne fortælling om en fælles nordatlantisk identitet.

Der er altid en risiko, når leret skal brændes. Derfor må Katrine genskabe ansigtet på relieffet. I same omgang bliver propertionerne justeret, så ansigtet bliver en smule mindre.

stentøjsrelief ud fra sagn
nyt ansigt

Og så endelige, mange måneder efter den rå skitse blev tegnet , er relieffet af Selkie/Sedna/Hudre kvinden, med alt hendes pragt, natur og dyrelig omkring sig endeligt færdigt. Nu mangler hun bare det helt rigtige sted at at hænge. Måske har du et forslag 🙂

relief i stentøj af Katrine Wettstein
Færdig Selkie, Sedna Huldre relief i stentøj